Ydelser › Procesdesign › Procesbeskrivelse
Procesbeskrivelse
En procesbeskrivelse udføres af procesingeniøren efter P&I Diagrammer og styklister er godkendt i forbindelse med procesdesignet. Formålet med procesbeskrivelsen er at give en generel beskrivelse af procesanlæggets funktionalitet. En mere detaljeret beskrivelse af procesanlæggets funktionalitet findes i funktionsbeskrivelsen, som oftest udføres af automationsingeniøren.
Vores kompetencer inden for procesbeskrivelse
Procesbeskrivelsen definerer leveranceomfanget på procesanlægget sammen med P&I Diagrammer og styklister. Procesbeskrivelsen indgår oftest i kravsspecifikationen til leverandøren af kontrolsystemet, som anvender den til udarbejdelse af funktionsbeskrivelsen.
Proces- og funktionsbeskrivelsen danner grundlag for Factory Approval Test (FAT) af procesanlæggets kontrolsystem. Dette arbejde udføres på kontoret ved hjælp af simulering af procesanlæggets funktionalitet.
Procesbeskrivelsen formuleres i et sprog, der er letforståeligt for alle. Cartoons (procestrin som farvemarkering på P&I Diagram) eller blokdiagrammer kan anvendes til illustration af procestrinene. Formatet aftales i projektteamet.
Vi anvender både proces- & funktionsbeskrivelsen under indkøring af procesanlægget, og på den måde opnår vi den mest effektive og problemfri indkøring.
Har du et projekt, som du har brug for stærke ingeniørkompetencer til?
Så kontakt os og hør, hvordan vi kan være din rådgivende ingeniørpartner