Ydelser › CE-mærkning & ATEX › HAZOP
HAZOP
HAZOP står for ”Hazard and Operability”. HAZOP-analysen er en systematisk og struktureret metode, der bliver anvendt i industrien – især i kemisk procesindustri og olie- og gasindustrien – til at identificere og analysere potentielle farer, driftsproblemer og uønskede hændelser i designet af et anlæg eller en proces.
Vores kompetencer inden for HAZOP
HAZOP bliver primært anvendt under designfasen af et anlæg eller en proces, men kan også bruges i eksisterende anlæg til at evaluere og forbedre sikkerheden og driften. Resultaterne af HAZOP bliver dokumenteret i en rapport, der indeholder en liste over identificerede farer, risikovurderinger og anbefalinger til forbedringer. Disse kan bruges til at informere om designbeslutninger og risikostyringsstrategier.
De vigtigste trin i en HAZOP
De vigtigste trin i en HAZOP
- Definition af HAZOP-team
Et team af eksperter, herunder ingeniører, operatører og sikkerhedspersonale, samles for at gennemføre HAZOP.
- Identifikation af styreelementer
Det system eller den proces, der skal undersøges, bliver opdelt i mindre sektioner som rørledninger, ventiler, pumper og tanke.
- Valg af procesvariable
For hver sektion bliver de vigtigste driftsparametre, der skal evalueres, identificeret. Dette kan omfatte tryk, temperatur, flow og kemisk sammensætning.
- Generering af ledeord
Ledeord er ord eller sætninger, der bliver anvendt til at udfordre hvert driftsparameter for at identificere potentielle afvigelser. Dette kan omfatte ”for lavt”, ”for højt” og ”intet”.
- Gennemgang af sektioner
For hver sektion udfører teamet en brainstorming session for hver kombination af procesvariable og ledeord for at identificere potentielle afvigelser eller farer, der kan opstå som følge af situationen. Som eksempel sættes ”flow” (procesvariable) sammen med ”intet” (ledeord), hvilket resulterer i en situation med intet flow for den specifikke sektion.
- Vurdering af risiko
De identificerede afvigelser og farer bliver evalueret for at vurdere deres risiko og alvorlighed. Det kan omfatte brug af risikomatricer eller andre værktøjer til at kvantificere risikoniveauer (herunder evalueres også eksisterende sikkerhedsforanstaltninger).
- Udvikling af handlinger
Baseret på de identificerede risici og afvigelser udvikler teamet forslag til handlinger eller forbedringer, der kan implementeres for at reducere eller eliminere risikoen for uønskede hændelser.
Det tilbyder vi
Vi kan facilitere HAZOP-analysen og håndtere alle ovenstående punkter. Vi administrer det team, der sikrer, at du får gennemført en HAZOP-analyse, vi definerer de punkter, som en HAZOP-analyse skal indeholde, vi sikrer overblikket over processen og hvem, der har kompetencerne til at medvirke i HAZOP-teamet. Vi faciliterer, at der bliver afholdt møder med relevante interessenter og rapporterer HAZOP-resultaterne. Samtidig kan vi også være deltager i HAZOP-teamet inden for specifikke områder.
Har du et projekt, som du har brug for stærke ingeniørkompetencer til?
Så kontakt os og hør, hvordan vi kan være din rådgivende ingeniørpartner