Sommerudflugt

Process Engineerings årlige sommerudflugt gik til Gram Slot

I lørdags blev der traditionen tro holdt den årlige sommerudflugt i Process Engineering for alle medarbejdere og deres familier. Hvert år inviterer direktør Poul B. Jakobsen og hans kone Benedicte alle medarbejdere med på tur ud i det ganske land – og i år gik turen til det Sønderjyske.

Scenen var sat, da busser fra både øst og nord samlede medarbejdere og deres familie op og satte kursen mod det Sønderjyske i lørdags. Hvert år samles alle medarbejdere på tværs af vores afdelinger til en dag med aktiviteter og god mad, og i år gik turen til Gram Slot. Her havde Poul og hans kone Benedicte sørget for forskellige aktiviteter, god frokost og fri leg i det gode vejr om eftermiddagen. Vejret plejer ellers ikke at være med os, men i år skinnede solen, og vi slap for regnen.

Aktiviteter for alle aldre

Der var stor deltagelse til lørdagens sommerudflugt, hvor mange havde taget partner og børn under armen. Der var nemlig aktiviteter for alle aldre med både klatring i de gamle siloer, discgolf i skoven og slotshaven, vaffelbagning i det gamle folkekøkken, kanotur på Gram Å, bonderøvstur med gummistøvle-kast, lerdueskydning, mini zoo og herskabstur med rundvisning på Gram Slot.

Det var en hyggelig og sjov dag, hvor vi fik mulighed for at lære hinanden bedre at kende på tværs af afdelingerne og samtidig hilse på hinandens familier.

Vi glæder os allerede til næste års udflugt.

Sommerudflugt
Sommerudflugt
Kontakt mig for mere information
Poul B. Jakobsen
CEO, Administrerende direktør
Telefon: +45 2424 1183