Glædelig jul

Process Engineering ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår

2020 er ved at rinde ud, og i Process Engineering vil vi gerne ønske dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Hos os kan vi se tilbage på et år, som bestemt ikke har set ud, som vi regnede med, da vi stod tilbage i januar klar til at tage hul på et nyt år.

Da vi slog dørene op for det nye år i starten af januar, var det med ændringer i vores organisation. Vi bød velkommen til COO Mogens Olesen som et led i vores vækstplan for Danmark, samt at øge vores udenlandske aktiviteter. Kort efter ramte Corona Danmark. Epidemien var ukendt for os alle og gav os en hverdag med ændrede arbejdsforhold og en større brug af online møder.

I vores norske afdeling i Oslo kunne vi i sommers fejre, at det var et år siden, at vi slog dørene op. Her har vi haft en god start på det norske marked med mange spændende projekter i bagagen og udvikling i medarbejderstaben.

I efteråret blev vi for tredje år i træk certificeret i Great Place to Work. Det er vi rigtig glade for – særligt i denne tid, hvor alting ikke er, som det plejer.

Anden bølge af epidemien er over os, og med erfaringer fra foråret har vi nu indfundet os i de ændrede forhold. Vi ser derfor frem til at gå et lysere 2021 i møde og ønsker dig og dine nærmeste en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Tak for samarbejdet i 2020 og på gensyn i 2021.
Kontakt mig for mere information
Poul B. Jakobsen
CEO, Administrerende direktør
Telefon: +45 2424 1183