Sommerferiehilsen

Process Engineering ønsker alle en rigtig dejlig sommerferie

Sommeren er allerede over os, og det varer ikke længe, før vi alle sætter næsen mod sol og strand. Inden vi tager på ferie, vil vi derfor gerne ønske jer en rigtig dejlig sommer.

Hos Process Engineering tager vi på sommerferie med et godt første halvår af 2023 med stor aktivitet og mange nye og lovende projekter. Vi oplever et stadigt stigende fokus på nye grønne teknologier, og vi er hos Process Engineering stolte over at være med til at bidrage til den grønne omstilling via vores kompetencer indenfor ingeniørfagene.

Ligesom sidste år har vi igen i år åbnet et nyt kontor. Sidste år åbnede vi et kontor i Holland og i år har vi åbnet et kontor i Stavanger, Norge.

Sidst men ikke mindst har vi i år vundet prisen som Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer og er certificeret som en af Danmarks suverænt bedste arbejdspladser!

Skulle du få behov for assistance til dine projekter hen over sommeren, så holder vi aldrig helt lukket. Vi er altid klar til at hjælpe dig!

Rigtig god sommer!