Coronakrisens børn

Process Engineering er med, når Danmarks Indsamling støtter coronakrisens børn

Hvert år sætter Danmarks Indsamling fokus på at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande. Igen i år er Process Engineering med, når Danmark viser sit store hjerte og støtter coronakrisens børn.

Når Danmarks Indsamling løber af stablen d. 29. januar, er det med fokus på at hjælpe coronakrisens børn. Coronakrisen har forandret vores verden. Herhjemme lever vi med afstand, større grad af hjemmearbejde og restriktioner, mens de i verdens fattigste lande lever med langt mere katastrofale konsekvenser. Særligt er børnene de største ofre. Millioner er sat udenfor skolesystemet, fattigdommen vokser, sulten tager over, og risikoen for en barndom med børnearbejde eller som barnebrud er overhængende. Derfor er fokus i år på at støtte krisens børn og sikre adgang til rent drikkevand, uddannelse, beskyttelse, lægehjælp og omsorg.

“Vi har et medansvar for den verden, vi lever i – også som virksomhed. Derfor har vi igennem en del år valgt at støtte Danmarks Indsamling. Vi har et fælles ansvar for at stå sammen om at hjælpe folk i nød. Derfor er det en vigtig sag for os at støtte Danmarks Indsamling år for år. Vi skal stå sammen om at gøre en forskel, for sammen kan vi sikre en fremtid for alle,” siger Direktør Poul B. Jakobsen.

I Process Engineering er vi stolte af at kunne bidrage til det gode formål og tilslutte os fællesskabet om at gøre en forskel.

Du kan læse mere om Danmarks Indsamling 2022 her.

Kontakt mig for mere information
Poul B. Jakobsen
CEO, Administrerende direktør
Telefon: +45 2424 1183

Læs også