Nyhed

Når QHSE-rollen ikke kan løftes internt: Derfor faldt valget på Process Engineering

QHSE-Manager Anja Uldahl Hadberg

8. april 2026

Hvad gør man, når man mangler ressourcerne til at drive et komplekst kvalitets- og arbejdsmiljøsystem? For Airco Process Technology blev løsningen at hente ekstern hjælp hos Process Engineering.

Siden foråret 2025 har CE/ISO/QHSE Specialist Anja Uldahl Hadberg, der er ansat i Process Engineering, været hyret ud som ekstern QHSE-manager hos Airco Process Technology, der er leverandør af decarboneringsteknologier og i forbindelse med produktion og idriftsættelse af anlæggene håndterer mange forskellige kemikalier af varierende farlighed. De stod over for en re-certificering af deres kvalitetsstyringssystem, men manglede de interne ressourcer til at sikre et kompetent forløb af processen.

I mange virksomheder er QHSE-funktionen en fast intern del af organisationen, da rollen oftest kræver både certificeringer, erfaring og et detaljeret kendskab til lovkrav, dokumentstyring, audits og virksomhedens processer. Men når opgaven er kritisk, og kompetencerne ikke er til stede, kan ekstern specialistviden være afgørende. Anjas arbejde har rakt bredt ud i organisationen, og udover arbejdet med at vedligeholde og udvikle virksomhedens ISO 9001 system har hun forestået sikkerhedsrunderinger og arbejdet med sikkerhedsdatablade, kemisk APV, arbejdsmiljøvurdering, undervisning i ADR (som er transport af farligt gods), samt udarbejdelse af beredskabs- og kriseberedskabsplan som en del af arbejdet for arbejdsmiljøorganisationen.

Man skal løbende holde virksomheden opdateret med, hvad der er gældende, og hvad man skal leve op til. Derfor er rollen som QHSE-manager ikke en engangsting. Arbejdet er pågående, for dokumentationen skal vedligeholdes og opdateres hele tiden. Jeg har arbejdet med det her i hele mit arbejdsliv, så det er ikke nyt for mig. I princippet kan man gå ud i alle virksomheder og gøre det samme. Man tilpasser bare systemet til den virksomhed, man er i. Men det, der er vigtigt, når man arbejder med QHSE, er, at man har sine papirer i orden i den forstand, at man har uddannelserne og kurserne, der skal til for at kunne undervise i f.eks. ADR og håndtering af kræftfremkaldende stoffer. Det er jo sikkerhed og arbejdsmiljø, det handler om.

Derfor faldt valget på Process Engineering

For Airco Process Technology faldt valget på Process Engineering, da de skulle finde en ekstern partner til at håndtere deres kvalitetsstyringssystem, fordi de ønskede en partner, der kunne tage ansvar for hele QHSE-området og ikke kun enkelte opgaver.

På trods af en lang historik med Process Engineering som leverandør på ingeniør- og designer-området, så var jeg faktisk ikke klar over, at PE også kunne løse vores QHSE-behov. Men det har vi i høj grad fået gjort med Anja – som ikke kun er yderst kompetent på både ”Q” og ”H” og ”S” og ”E” – men som også kommer med den lyst og ambition om kontinuert at styrke sit fagområde, som vi altid søger.

Vil du vide mere?

Så kontakt os for mere information.

Book et møde