Kristina L. Jakobsen

Kristina L. Jakobsen runder et skarpt hjørne

I dag, d. 22. august, bliver et skarpt hjørne rundet for en af vores ansatte i Process Engineering. Kristina L. Jakobsen fylder nemlig 50 år.

Kristina L. Jakobsen er teknisk designer i vores afdeling i København, hvorfra hun de sidste år har udarbejdet alt fra PID’er, 3D modeller og isometrier i både store og mindre projekter. Bl.a. var hun med i en af vores store projekter hos Avista Green med genopbygning af et nyt raffinaderi.

”Det første projekt, jeg arbejdede på, var Avista projektet i Kalundborg. Det var mega fedt at arbejde på, for jeg fulgte det fra start til slut og så det, vi havde tegnet i programmerne, blive til et fysisk anlæg. Siden har jeg arbejdet med alle mulige projekter, både større og mindre projekter, hvor jeg har tegnet rørtegninger og isometrier, som smedene har kunnet bygge ud fra. Lige nu arbejder jeg på at lave PID til et PtX anlæg. Netop forskelligheden i projekterne gør det spændende. Samtidig er her altid en god stemning. Selvom vi har travlt, så tager vi det med et smil, og har man brug for hjælp, så er der altid en i virksomheden, der kan og vil hjælpe dig,” fortæller Kristina L. Jakobsen.

Vi ønsker Kristina stort tillykke med den runde dag.

Kontakt mig for mere information
Poul B. Jakobsen
CEO, Administrerende direktør
Telefon: +45 2424 1183