Politik om rekruttering

Læs med herunder, hvordan rekrutteringsforløbet foregår hos os, og hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger.

Ved rekruttering

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling. Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger, som vi behandler om dig.

Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6(1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har fremsendt til os med henblik på at blive ansat.

Vi vurderer ansøgningen

Vi vurderer hver enkelt ansøgers kvalifikationer i forhold til den stilling, der søges. Når vi har læst ansøgningerne, udvælger vi kandidater til ansættelsessamtale(r). De kandidater, som ikke er blevet indkaldt til samtale, får besked om dette.

Når vi har udvalgt dig til ansættelsessamtale

I forbindelse med ansættelsessamtalerne modtager vi yderligere oplysninger om dig, som vi noterer til brug for det videre rekrutteringsforløb.

Oplysninger fra sociale medier

Ved rekruttering til stillinger med fokus på kunde og samarbejdsrelationer kan det være relevant, at vi foretager en søgning på sociale medier, herunder LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi anvender interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6(1) (f) som hjemmel til at indhente oplysninger om kandidater fra sociale medier. Vi gør det for at kunne vurdere, om du har en profil, der passer ind i Process Engineering og i den konkrete stilling.

Alle indkomne ansøgninger vil få et svar omkring den stilling, der søges.

Personoplysninger slettes løbende efterhånden, som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes.

Din ret til indsigt i, hvilke oplysninger Process Engineering behandler

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til.

Kontakt mig for mere information
Esben Bjerg Karstoft
HR Business Partner
Telefon: +45 2830 2825

Vil du med på holdet i Process Engineering?

Så se hvilke ledige jobs, vi har – måske er der et, der passer til dig