Ledige stillinger hos Process Engineering

Senior pharma-maskiningeniør til spændende stilling i Glostrup

Er du ingeniør med erfaring fra pharma/procesindustrien og har en tung ballast inden for projektledelse? Har du lyst til at være med på holdet i en spændende og udviklende virksomhed, hvor der er kort distance fra idé til handling, er det dig Process Engineering er på udkig efter.

Hvem er Process Engineering?
Process Engineering er en af landets førende rådgivende ingeniørvirksomheder inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Vi har en skandinavisk tilstedeværelse med ca. 100 ansatte og med 5 afdelinger over hele Danmark og afdeling i Norge.

I Process Engineering er vores vigtigste ressource til succes alle vores medarbejdere. Derfor arbejder vi også hver dag med at skabe det bedste arbejdsmiljø i samarbejde med alle ansatte.

I 2018, 2019 og 2020 blev vi certificeret som en god arbejdsplads ved Great Place to Work. Great Place to Work er et godt værktøj til at bringe de indsatsområder frem, som kan gøre os til en endnu bedre arbejdsplads.

Hvem er det vi leder efter?
Vi leder efter en skarp procesingeniør til vores Pharma-afdeling i Glostrup, hvor opgaverne er meget varierende og kan strække sig fra opgaver af få timers varighed, til længerevarende projekterings- og konsulentopgaver.

Arbejdsstedet vil afhænge af den enkelte opgave og ofte være en kombination af arbejde på vort kontor og hos kunderne. Der er tale om en meget selvstændig og spændende stilling, hvor der bliver rig mulighed for at arbejde med mange forskellige problemstillinger, som udvælges og tilpasses efter dine kvalifikationer.

Dine primære arbejdsområde:

  • Design og udvikling af procesudstyr i mange afskygninger til lægemiddelsindustrien
  • Diverse startup-projekter i tæt dialog med kunden
  • Dokumentation af designede anlæg
  • Kommerciel- & teknisk projektledelse
  • Udarbejdelse af massebalance, PFD og P&ID
  • Udvælge egnet procesteknologi & udarbejdelse af procesdesign
  • Dimensionering af procesanlæg & -udstyr
  • Inspektion (FAT og SAT) hos leverandører/kunder
  • Deltagelse og planlægning af møder med kunder og leverandører
  • Deltagelse i idriftsættelse af procesanlæg hos kunden
  • Rådgivende ingeniørarbejde udført for kunden
  • Indsamle og validere anlægs-/udstyrsdokumentation

Din uddannelse
Uddannelse som fx kemiingeniør, maskiningeniør, termisk energi- og procesingeniør.

Et ekstra plus en er projektlederuddannelse og/eller f.eks. certificering iht. PMI, IPMA eller anden international anerkendt projektlederuddannelse

Minimumskrav til erfaring
Ingeniør med erfaring fra pharma-/procesindustrien (maskin-, kemi- eller lignende) og kommer enten fra et medico-selskab som maskinproducent eller som rådgivende ingeniør.

Hvem er du også?
Som person er du imødekommende og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du har et personligt højt ”drive” med en resultatorienteret og innovativ arbejdsform, hvor du evner at bevare overblikket – også i pressede situationer. Du kan lide faglige udfordringer og motiveres af at se resultater. Din forretningsforståelse er i top og du har en solid passion omkring procesdesign. Du overholder aftaler, er omhyggelig med fokus på detaljer og har nemt ved at arbejde i teams, hvor du bidrager til det gode samarbejde. I projekter tager du ejerskab, afleverer opgaverne inden for aftalte tidsramme i rette kvalitet og er tydelig i din kommunikation til både kunder og kolleger.

Interesseret?
Vil du være en del af en vindervirksomhed i vækst og vil du bidrage til Process Engineerings fortsatte udvikling, så søg stillingen her.

Du er velkommen til at ringe til chefkonsulent Marian Müller på 22 22 90 99, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om Process Engineering
Process Engineering er en af landets førende rådgivende ingeniører inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Alt med rør, ventiler, rørføring, pumper, instrumenter og enhedsoperationer behersker PE på højeste niveau. Proces Engineering har en skandinavisk tilstedeværelse med ca. 100 ansatte og med 5 afdelinger over hele Danmark og en afdeling i Norge, derfor er PE aldrig langt væk. PE har eksisteret i over 20 år og er 5-dobbelt gazellevirksomhed.