Senior maskiningeniør

Senior maskiningeniør til spændende stilling

Er du uddannet maskiningeniør med erfaring fra procesindustrien og har en tung ballast inden for projektledelse? Har du lyst til at være med på holdet i en spændende og udviklende virksomhed, hvor der er kort distance fra idé til handling, er det dig Process Engineering er på udkig efter.   
Hvem er det, vi leder efter?

Til procesudstyrs-teamet i Glostrup leder vi efter en skarp maskiningeniør, hvor opgaverne er meget varierende og kan strække sig fra opgaver af få timers varighed, til projekterings- og konsulentopgaver over flere måneder. Arbejdsstedet vil afhænge af den enkelte opgave og ofte være en kombination af arbejde på kontoret og hos kunderne. Der er tale om en meget selvstændig og spændende stilling, hvor der bliver rig mulighed for at arbejde med mange forskellige problemstillinger som vi udvælger og tilpasser efter dine kvalifikationer.

Dine primære ansvarsområder
  • Drive kommerciel- & teknisk projektledelse af større projekter indenfor dit kompetenceområde.
  • Deltage i Basic- og Detailed Engineering af projekter indenfor procesudstyr.
  • Myndighedsgodkendelser, fx miljøgodkendelser, eller brandstrategi.
  • Review af performance af kunders procesanlæg.
  • Foretage risikovurderinger.
  • Assistere salgsfunktionen ifm. udarbejdelse af tilbud og præsentation af disse for kunder.
  • Lejlighedsvis etablering af masse- og energibalancer/ processimuleringer.
Din uddannelse

Din uddannelse kan være kemiingeniør, maskiningeniør, termisk energi- og procesingeniør. Et ekstra plus er en projektlederuddannelse og/eller f.eks. certificering iht. PMI, IPMA eller anden international anerkendt projektlederuddannelse.

Minimumskrav til erfaring
  • Ingeniør med erfaring fra procesindustrien.
  • 5-10 års erfaring med rådgivning til olie-/gasindustrien, den kemiske industri, kraftværkssektoren eller lignende.
  • Erfaring med projektledelse.
  • Erfaring med etablering af Basic og Detailed Engineering (dvs. har udarbejdet detaljerede specifikationer af rør, udstyr og komponenter).
  • Erfaring med tegneprogrammer som Inventor og Autodesk Plant 3D.
  • Erfaring med beregningsprogrammer som ROBOT, Nastran, CaesarII, Rohr2 eller tilsvarende.
  • Erfaring med PED og 3.parts godkendelser iht. PED.
  • Anvender Office IT hjemmevant og mestrer måske også et eller flere specialprogrammer indenfor simulering, design eller tilsvarende.
Hvem er du også?

Som person er du imødekommende og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du har et personligt højt ”drive” med en resultatorienteret og innovativ arbejdsform, hvor du evner at bevare overblikket – også i pressede situationer. Du kan lide faglige udfordringer og motiveres af at se resultater. Din forretningsforståelse er i top, og du har en solid passion omkring procesdesign. Du overholder aftaler, er omhyggelig med fokus på detaljer og har nemt ved at arbejde i teams, hvor du bidrager til det gode samarbejde. I projekter tager du ejerskab, afleverer opgaverne inden for aftalte tidsramme i rette kvalitet og er tydelig i din kommunikation til både kunder og kolleger.

Interesseret?

Er du nysgerrig og vil gerne vide mere? Så kontakt rekrutteringskonsulent Johannes Larsen hos Masen Consult på tlf. 28 92 75 90.

Har du lyst til at være vores nye kollega? Så send din ansøgning vedlagt relevante data mærket KØB2126 til proeng@masenconsult.dk.

Process Engineering som arbejdsplads

Process Engineering er en førende rådgivende ingeniørvirksomhed inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Vi behersker på højt niveau alt med rør, ventiler, rørføring, pumper, instrumenter og enhedsoperationer.

Proces Engineering er til stede i Nordeuropa med ca. 100 ansatte – med afdelinger fordelt over hele Danmark samt en afdeling i Norge og en i Holland. Som medarbejder tilknyttes du den afdeling, hvor du fagligt hører til, men kan efter aftale arbejde fra en afdeling, der måtte ligge nærmere din bopæl.

Vi er ambitiøse, engagerede og dygtige, så det forventer vi også, du er. Din fremtid er vigtig for os, og derfor støtter vi op om og udfordrer dig ift. din udvikling såvel personligt som fagligt.

I 2018, 2019 og 2020 blev vi certificeret som en god arbejdsplads ved Great Place to Work. Vi samarbejder hver dag for at skabe det bedste arbejdsmiljø. For vores medarbejdere, for at skabe værdi for vores kunder og for vores forretning.