Økonomiassistent

Relationsskabende Økonomiassistent

Har du stærk talforståelse, er detaljeorienteret og har en proaktiv tilgang til problemløsning? Vil du udvikle dig i en dynamisk og ambitiøs virksomhed? Så er her en spændende mulighed for dig…

Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, der tror på at kombinere en uformel og professionel kultur for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø. Vi søger en engageret og talentfuld Økonomiassistent til at styrke vores team og bidrage til vores fortsatte succes. Vores kultur er præget af åbenhed, samarbejde og en positiv tilgang til udfordringer. Vi tror på, at en god arbejdskultur er afgørende for både trivsel og produktivitet. Du får en leder med fokus på trivsel og kvalitet samt store kompetencer inden for IT – dette medfører blandt andet, at afdelingen er langt ifht. effektivisering og automatisering af opgaver.

Som Økonomiassistent får du en central rolle i vores finansteam, som består af kompetente kolleger, der løfter i flok, når der er opgaver, der skal løses.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Medansvarlig for daglig bogføring og håndtering af finansielle transaktioner
  • Sikre nøjagtig og rettidig registrering af bilag
  • Sikre korrekt timeregistrering for vores medarbejdere
  • Deltage i månedslukningsprocessen
  • Sikre at regnskabsmæssige aktiviteter er afsluttet rettidigt og nøjagtigt
  • Ad hoc opgaver

Du får en bred berøringsflade og det overordnede ansvar for vores udenlandske kontorer, samt for dialogen med de eksterne samarbejdspartnere, der varetager bogføring og regnskab i disse lande. I rolle vil der være rig mulighed for læring, sparring og øget ansvar over tid.

Detaljeorienteret, relationsskabende og serviceminded

Vi forstiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi samt minimum 5 års erfaring med bogføring og regnskabsopgaver.

Som person er du detaljeorienteret og har analytiske færdigheder. Du kender vigtigheden i at overholde aftaler og deadlines og er relationsskabende og serviceminded i dialogen med kolleger og samarbejdspartnere. Gode dansk- og engelskkundskaber er et krav.

Skal vi udvikle os sammen?

Hvis ovenstående lyder som en spændende udfordring, ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning. CV og ansøgning sendes til hr@proeng.dk, med Fre2350 i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Flemming Jørgensen, på tlf. 2810 7328. Der afholdes samtaler løbende og tiltrædelse vil være hurtigst muligt.

Vi ser frem til, at byde dig velkommen til vores team.

Process Engineering A/S

Process Engineering er en rådgivende ingeniørvirksomhed med kontorer i både Danmark, Norge og Holland, der rådgiver virksomheder i procesindustrien. Igennem mange år har vi løst store projekter og ydet vores ekspertise inden for en lang række brancher, hvilket gør, at vi har særligt stærke kompetencer inden for Energy & Renewables, Industri, Food & Biotech og Pharma.