Procesingeniør

Procesingeniør med projektleder-forståelse til spændende stilling

Har du lyst til at være med på holdet i en spændende og udviklende virksomhed, hvor der kort distance fra idé til handling, er det dig Process Engineering er på udkig efter.
Hvem er det, vi leder efter?

Til procesudstyrs-teamet i Fredericia leder vi efter en skarp maskiningeniør, hvor opgaverne er meget varierende og kan strække sig fra opgaver af få timers varighed, til projekterings- og konsulentopgaver over flere måneder. Arbejdsstedet vil afhænge af den enkelte opgave og ofte være en kombination af arbejde på kontoret og hos kunderne. Der er tale om en meget selvstændig og spændende stilling, hvor der bliver rig mulighed for at arbejde med mange forskellige problemstillinger, som udvælges og tilpasses efter dine kvalifikationer.

Primære ansvarsområder
  • Procestekniske beregninger og projektering af anlæg, maskiner og udstyr.
  • Ansvar for både kommerciel- og teknisk ledelse under projektafvikling af større projekter og assisterende funktion omkring salg af ydelser.
  • Udarbejde PFD og P&ID samt tilhørende komponentlister.
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på montageopgaver hos kunder.
  • Deltagelse og planlægning af møder med kunder og leverandører.
  • Udvælgelse af egnet procesteknologi & udarbejdelse af procesdesign.
  • Dimensionering af procesanlæg & -udstyr.
  • Rådgivende ingeniørarbejde udført for kunden.
  • Inspektion (FAT og SAT) hos leverandører/kunder.
  • Indsamle og validere anlægs-/udstyrsdokumentation.
Din uddannelse

Din uddannelse er fx teknikum-, diplom- eller civilingeniør og gerne indenfor termodynamik eller procesteknik. Et ekstra plus er projektlederuddannelse og/eller f.eks. certificering iht. PMI, IPMA eller anden international anerkendt projektlederuddannelse.

Minimumskrav til erfaring
  • 5 års erhvervserfaring fra procesindustrien (Food, biotec, pharma, energi, kemi eller tilsvarende).
  • Hands-on erfaring fra lignende stillinger.
  • Erfaring med design, PFD og P&ID.
  • Erfaring med et eller flere CAD-programmer.
  • Kendskab til et eller flere stressberegningsprogrammer.
  • Du behersker IT (MS Office og MS Project).
Hvem er du også?

Som person er du imødekommende og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du har et personligt højt “drive” med en resultatorienteret og innovativ arbejdsform, hvor du evner at bevare overblikket – også i pressede situationer. Du kan lide faglige udfordringer og motiveres af at se resultater. Din forretningsforståelse er i top og du har en solid passion omkring procesdesign. Du overholder aftaler, er omhyggelig med fokus på detaljer og har nemt ved at arbejde i teams, hvor du bidrager til det gode samarbejde. I projekter tager du ejerskab, afleverer opgaverne indenfor aftalte tidsramme i rette kvalitet og er tydelig i din kommunikation til både kunder og kollegaer.

Interesseret?

Er du nysgerrig og vil gerne vide mere? Så kontakt rekrutteringskonsulent Hans Vejs-Petersen hos Masen Consult på tlf. 29 81 83 18.

Har du lyst til at være vores nye kollega? Så send din ansøgning vedlagt relevante data mærket FRE2232 til proeng@masenconsult.dk.

Process Engineering som arbejdsplads

Process Engineering er en førende rådgivende ingeniørvirksomhed inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Vi behersker på højt niveau alt med rør, ventiler, rørføring, pumper, instrumenter og enhedsoperationer.

Proces Engineering er til stede i Nordeuropa med ca. 100 ansatte – med afdelinger fordelt over hele Danmark samt en afdeling i Norge og en i Holland. Som medarbejder tilknyttes du den afdeling, hvor du fagligt hører til, men kan efter aftale arbejde fra en afdeling, der måtte ligge nærmere din bopæl.

Vi er ambitiøse, engagerede og dygtige, så det forventer vi også, du er. Din fremtid er vigtig for os, og derfor støtter vi op om og udfordrer dig ift. din udvikling såvel personligt som fagligt.

I 2018, 2019 og 2020 blev vi certificeret som en god arbejdsplads ved Great Place to Work. Vi samarbejder hver dag for at skabe det bedste arbejdsmiljø. For vores medarbejdere, for at skabe værdi for vores kunder og for vores forretning.