Ingeniør til maskin- og procesteknik

Ingeniør til maskin- og procesteknik

Er du uddannet maskiningeniør eller procesingeniør, og brænder du for selvstændighed i jobbet samt vidensdeling og sparring med kollegaer? Så er her en spændende karrieremulighed for dig, hvor du hele tiden vil blive udfordret på dine faglige kvalifikationer. Har du lyst til at være med på holdet i vores afdeling i Aalborg, er det dig, Process Engineering er på udkig efter.
Hvem er det, vi leder efter?

En ingeniør, der kan tage ejerskab i projekterne og finde løsninger på tværs af faggrupper til en spændende stilling med et tæt samarbejde på alle niveauer. Et aktivt, nærværende og uformelt miljø, med reel mulighed for at være med til at præge udviklingen. Du vil få imødekommende og smilende arbejdskollegaer, der kan sparre på et højt fagligt niveau. For alle vores medarbejdere er der stor mulighed for at se resultatet af egne initiativer og indsatser, samt gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Der vil være mange muligheder for forskellige opgavetyper, men også for forskellige geografiske arbejdssteder i ind- & udland. Arbejdsstedet afhænger af den enkelte opgave og er ofte en kombination af arbejde på kontoret og hos kunden.

Dine primære ansvarsområder:

  • Konstruktionsberegning af procesanlæg, maskiner og udstyr.
  • Dimensionering af procesanlæg- og udstyr.
  • Udarbejde PFD, P&ID og 3D layout.
  • Inspektion (FAT og SAT) hos kunder og leverandører.
  • Deltagelse og planlægning af møder med kunder og leverandører.
  • Udarbejdelse af tilbud, planlægning og eksekvering.
  • Udarbejdelse af specifikation og udbudsmateriale.
Din uddannelse:

Uddannelse som maskiningeniør, gerne inden for procesindustrien eller konstruktion.

Minimumskrav til erfaring:
  • Ingeniør med minimum 5 års erfaring med design af PFD og P&ID.
  • Erfaring med et eller flere beregningsprogrammer (Rohr II, Sinetz, VVD, Nastran og NastranInCad).
  • Behersker IT som dit arbejdsredskab (AutoCAD 2D/3D og/eller Inventor.
  • Kendskab til tekniske branchestandarder vil være en fordel.
  • Kendskab til CE-mærkning og ATEX vil være en fordel.
  • Erfaring med tilbud, budget- og tidsplanlægning.

Hvem er du også?
Som person er du imødekommende og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du har et personligt højt ”drive” med en resultatorienteret og innovativ arbejdsform, hvor du evner at bevare overblikket – også i pressede situationer. Du kan lide faglige udfordringer og motiveres af at se resultater. Din forretningsforståelse er i top og du har en solid passion omkring procesdesign. Du overholder aftaler, er omhyggelig med fokus på detaljer og har nemt ved at arbejde i teams, hvor du bidrager til det gode samarbejde. I projekter tager du ejerskab, afleverer opgaverne inden for aftalte tidsramme i rette kvalitet og er tydelig i din kommunikation til både kunder og kolleger.

Interesseret?

Er du nysgerrig og vil gerne vide mere? Så kontakt rekrutteringskonsulent Hans Vejs-Petersen hos Masen Consult på tlf. 29 81 83 18.

Har du lyst til at være vores nye kollega? Så send din ansøgning vedlagt relevante data mærket ÅLB2234 til proeng@masenconsult.dk.

Process Engineering som arbejdsplads

Process Engineering er en førende rådgivende ingeniørvirksomhed inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Vi behersker på højt niveau alt med rør, ventiler, rørføring, pumper, instrumenter og enhedsoperationer.

Proces Engineering er til stede i Nordeuropa med ca. 100 ansatte – med afdelinger fordelt over hele Danmark samt en afdeling i Norge og en i Holland. Som medarbejder tilknyttes du den afdeling, hvor du fagligt hører til, men kan efter aftale arbejde fra en afdeling, der måtte ligge nærmere din bopæl.

Vi er ambitiøse, engagerede og dygtige, så det forventer vi også, du er. Din fremtid er vigtig for os, og derfor støtter vi op om og udfordrer dig ift. din udvikling såvel personligt som fagligt.

I 2018, 2019 og 2020 blev vi certificeret som en god arbejdsplads ved Great Place to Work. Vi samarbejder hver dag for at skabe det bedste arbejdsmiljø. For vores medarbejdere, for at skabe værdi for vores kunder og for vores forretning.