Projekter

Ingeniør inden for maskin- og procesteknik til spændende stilling i Aalborg

Er du uddannet maskiningeniør eller procesingeniør, og brænder du for selvstændighed i jobbet samt vidensdeling og sparring med kollegaer? Så er her en spændende karrieremulighed for dig, hvor du hele tiden vil blive udfordret på dine faglige kvalifikationer. Har du lyst til at være med på holdet i vores afdeling i Aalborg, er det dig, Process Engineering er på udkig efter.

Hvem er Process Engineering?
Process Engineering er en af landets førende rådgivende ingeniørvirksomheder inden for design, udvikling og implementering af procesudstyr. Vi har en skandinavisk tilstedeværelse og med ca. 100 ansatte og med 5 afdelinger over hele Danmark og i Norge.

I Process Engineering er vores vigtigste ressource til succes alle vores medarbejdere. Det er dem, der gør Process Engineering til en god arbejdsplads. Derfor arbejder vi også hver dag med at skabe det bedste arbejdsmiljø i samarbejde med alle ansatte.

I 2018, 2019 og 2020 blev vi certificeret som en god arbejdsplads ved Great Place to Work. Great Place to Work er et godt værktøj til at bringe de indsatsområder frem, som kan gøre os til en endnu bedre arbejdsplads. Det gælder både for alle vores medarbejdere, men også til at sætte fokus på det, som skaber værdi for vores kunder.

Hvem er det, vi leder efter?
En engeniør, der kan tage ejerskab i projekterne og finde løsninger på tværs af faggrupper til en spændende stilling med et tæt samarbejde på alle niveauer. Et aktivt, nærværende og uformelt miljø, med reel mulighed for at være med til at præge udviklingen. Du vil få imødekommende og smilende arbejdskollegaer, der kan sparre på et højt fagligt niveau. For alle vores medarbejdere er der stor mulighed for at se resultatet af egne initiativer og indsatser, samt gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Der vil være mange muligheder for forskellige opgavetyper, men også til forskellige geografiske arbejdssteder i ind- & udland. Arbejdsstedet afhænger af den enkelte opgave og er ofte en kombination af arbejde på kontoret og hos kunden.

Dine primære ansvarsområder:

  • Konstruktionsberegning af procesanlæg, maskiner og udstyr
  • Dimensionering af procesanlæg- og udstyr
  • Udarbejde PFD, P&ID og 3D layout
  • Inspektion (FAT og SAT) hos kunder og leverandører
  • Udarbejdelse af tilbud, kunde- og leverandørmøder, planlægning og eksekvering
  • Udarbejdelse af specifikation og udbudsmateriale.
  • Deltagelse og planlægning af møder med kunder og respektive leverandører

Din uddannelse:
Uddannelse som maskiningeniør, gerne inden for procesindustrien eller konstruktion.

Minimumskrav til erfaring:

  • Ingeniør med minimum 5 års erfaring med design af PFD og P&ID
  • Erfaring med en eller flere beregningsprogrammer (Rohr II, Sinetz, VVD, Nastran og NastranInCad)
  • Behersker IT som dit arbejdsredskab (AutoCAD 2D/3D og/eller Inventor
  • Kendskab til tekniske branchestandarder vil være en fordel
  • Kendskab til CE-mærkning og ATEX vil være en fordel
  • Erfaring med tilbud, budget- og tidsplanlægning

Hvem er du også?
Som person er du imødekommende og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du har et personligt højt ”drive” med en resultatorienteret og innovativ arbejdsform, hvor du evner at bevare overblikket – også i pressede situationer. Du kan lide faglige udfordringer og motiveres af at se resultater. Din forretningsforståelse er i top og du har en solid passion omkring procesdesign. Du overholder aftaler, er omhyggelig med fokus på detaljer og har nemt ved at arbejde i teams, hvor du bidrager til det gode samarbejde. I projekter tager du ejerskab, afleverer opgaverne inden for aftalte tidsramme i rette kvalitet og er tydelig i din kommunikation til både kunder og kolleger.

Interesseret?
Vil du være en del af en vindervirksomhed i vækst, og vil du bidrage til Process Engineerings fortsatte udvikling, så søg stillingen her.

Du er velkommen til at ringe til chefkonsulent Kim Holst på 23 40 91 03, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om Process Engineering
Process Engineering er en af landets førende rådgivende ingeniører inden for design, udvikling og implementering af procesanlæg. Alt med rør, ventiler, rørføring, pumper, instrumenter og enhedsoperationer behersker PE på højeste niveau. Proces Engineering har en skandinavisk tilstedeværelse med ca. 100 ansatte og med 5 afdelinger over hele Danmark og en afdeling i Norge, derfor er PE aldrig langt væk. PE har eksisteret i over 20 år og er 5-dobbelt gazellevirksomhed.