• Dansk

Gazellevirksomhed for 5. gang i træk

Årets Børsen Gazelle 2019 er kommet i hus hos Process Engineering for femte år i træk. Det er der ikke mange, der oplever, og for os er det et fysisk bevis på vores succes. En succes der kræver hårdt arbejde, som alle i virksomheden tager del i.

”Det, der skaber arbejdspladser, er vækst, og det kræver hårdt arbejde fra alle at nå dertil, hvor vi er i dag. Vi har succes, fordi alle i PE er med i arbejdet, de bakker op og gør det muligt at vækste, som vi gør. Vi har de sidste fem år arbejdet fokuseret med vores vækststrategi, og vi har for nylig offentliggjort vores vækststrategi frem mod 2023, hvor vi især har fokus på at øge vores vækst i udlandet. Det arbejde kan vi se betaler sig, og Gazelle-prisen er et fysisk bevis på det,” siger direktør Poul B. Jakobsen.

Når vækststrategien lykkes

Den 5. Gazelle-pris er et bevis på, at vores vækst- og strategiplan er lykkedes. Frem mod 2023 arbejder vi fokuseret på at blive 200 ansatte i Danmark og 100 i udlandet, og det arbejde er allerede godt i gang. 1. juni slog vi dørene op for Process Engineering Norge i Oslo og har allerede fået ansat den første medarbejder udover den daglige leder af kontoret. Gazelle-prisen er med til, at der bliver lagt mærke til Process Engineering.

”Det er helt klart en kæmpe anerkendelse at blive kåret som Gazellevirksomhed fem år i træk. Det er jeg selvfølgelig utrolig stolt over, for det er der ikke mange, der oplever. Der er ingen tvivl om, at markeringen som Gazellevirksomhed har stor betydning for vores vækst i Danmark og udlandet både i forhold til ansatte og projekter. Vi har de seneste år været mere synlige på markedet med vores store projekter, og vi får flere ansatte – og det bliver der lagt mærke til i omverdenen,” forklarer Poul B. Jakobsen.

Vækst fortsætter

Det arbejde stopper ikke her, for væksten fortsætter. Den øgede vækst med flere ansatte stiller også krav om at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Det blev vi belønnet for tidligere i september med certifikatet i Great Place to Work for andet år i træk. Det kan du læse mere om i nyheden her.

Kontakt mig for mere information
Direktør
Poul B. Jakobsen
Mobil: +45 2424 1183
Sitemap - Webdesign af Jacob Leander ApS